Kirin Winds


Kirin Winds er en blæserkvintet, der er dannet af nogle af de unge musikere, der gennem de sidste år er blevet ansat i Sønderjyllands Symfoniorkester. Ensemblet opnåede tredjepladen i P2s Kammermusikkonkurrence 2009. På grund af det flotte og engagerede spil fik Kirin Winds desuden Sammenslutningen af danske musikforeningers specialpris, der består af en række koncerter i musikforeningerne.

Medlemmerne af Kirin Winds:

Jorunn Solløs, fløjte.

Født i Norge og uddannet i Stavanger og på Det Jyske Musikkonservatorium med solistdebut i 2005. Hertil private studier i Chicago og Paris. Hun har været medlem af European Union Jazz Youth Orchestra.

Sai Kai, obo.
Oprindeligt fra Kina og har studeret på Indiana University, USA og Royal College of Music i London. Før ansættelsen i Sønderjyllands Symfoniorkester har han spillet som assistent i bl.a. Bamberg Sinfoniker, Staatsoper München og Mozarteum Orchestra Salzburg. Han har også været solist med flere orkestre. Den 29. november var han således solist med Fredericia Byorkester.

Nicolai Eghorst, klarinet.
Nicolai vandt i april 2008 stillingen som 2. soloklarinettist i Sønderjyllands Symfoniorkester, og måneden efter tog han diplomeksamen fra DKDM med højeste karakter.
DR har stiftet en ny pris P2 Talentprisen, der skal gå til et talent under 30 år, der har markeret sig særligt i den forgangne koncertsæson. Den første modtager blev Nicolai Eghorst. I begrundelsen hed det blandt andet, "at Nicolai Eghorst allerede i en alder af 24 år har slået sit navn fast som en fuldbåren professionel musiker. Som solist har Nicolai Eghorst imponeret med en smittende musikalitet og en sprudlende sceneudstråling præget af umiddelbar spilleglæde og et frigjort kropssprog. I kraft af disse personlige kvaliteter har Nicolai Eghorst været i stand til i en sjælden grad at vitalisere musikken og skabe intense og frydefulde øjeblikke for publikum".

Jeppe Rasmussen, horn.
Uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium med solistdebut i 2007. Han har yderligere studeret på Guildhall School of Music and Drama i London samt i Los Angeles og Chicago.

Catarina Zeh, fagot.
Født i Tyskland og uddannet ved Statliche Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Stuttgart.


Finalekoncert i P2s Kammermusikkonkurrence 2009

Program:
Joseph Haydn: Divertimento Nr. 1 B-dur "St.Antoni"
Luciano Berio: Opus Number Zoo
Paul Hindemith: Kleine Kammermusik
Carl Nielsen: Blæserkvintet

Programnoter:

Haydns divertimento er oprindeligt skrevet til en større besætning med
oboer, horn, fagotter og serpent. Koralmelodien i anden sats er kendt fordi Brahms har taget den som udgangspunkt for hans ”Variationer over et tema af Haydn”. Det er dog formentlig ikke Haydn, men hans elev Pleyel, der har skrevet den over en salme, som pilgrimme har sunget på St. Antonius´ dag.

“Opus Number Zoo” af Luciano Berio har undertitlen “Børnestykke for blæserkvintet”. De fire korte satser handler om forskellige dyr. Det indebærer at musikerne ikke blot skal spille på deres instrumenter, men også agere og fortælle fabler om dyrene. Stykket er skrevet i 1951 og revideret i 1970.

De sidste to værker af Hindemith og Carl Nielsen er komponeret samtidigt. De er begge udgivet i 1922 i en neoklassisk stil og de hører begge til standardværkerne for blæserkvintet.
Carl Nielsens hørte Københavns Blæserkvintet spille Mozart. Det inspirerede ham til selv at skrive for ensemblet. Resultatet blev et af de mest elskede værker i repertoiret for blæserkvintet. Hvert instrument får lov at træde frem og vise sin særlige karakter. I den sidste sats hører man variationer over Carl Nielsens salmemelodi ”Min Jesus lad mit hjerte få”.
 

Følgende interview med hornist Jeppe Rasmussen har været trykt i Klassisk pt nr. 51.

Hvornår er ensemblet dannet?
Kirin Winds blev til i august 2008. Ideen til kvintetten opstod egentlig før, men den blev for alvor realiseret da vi så at P2's kammermusikkonkurrence skulle afholdes udenfor det normale interval mellem konkurrencerne, i 2009. Det gav os noget konkret at komme i gang med. 

Hvorfor var det ikke tilstrækkeligt at spille sammen i orkestersammenhængen?
Jeg tror egentlig ikke man kan sige at vi har valgt at spille kvintet på grund af en utilstrækkelighed i forbindelse med vores orkesterjob. Det giver i perioder rigeligt at se til... :-)
Men vi havde lyst til at dyrke kammermusikken ved siden af. At dyrke kammermusik, i realiteten på hvilket som helst niveau - men også når det er virkeligt intensivt, kan give et mere, i mangel af et bedre ord, intimt udtryk; man er "på" på en anden måde end i orkestret - hele tiden - vi er kun de fem vi er, om man har større mulighed for personligt at præge udtrykket end det mange gange er muligt i det store forum som orkestret ér. ...måske burde man i virkeligheden opfattet orkestret som et stort kammermusikensemble??

Har I følt en samhørighed som unge, nytilkomne orkestermedlemmer? 
Jeg tror ikke den samhørighed vi har fundet alene skyldes at vi er nogenlunde jævnaldrene, men mere at vi har arbejdet utroligt intensivt i forberedelserne til konkurrencen. I ugerne op til var vi sammen næsten hele døgnet; kvintetprøver om morgenen, derefter prøve med orkestret og derefter tilbage til øverummet med kvintetten. Vi var også 3 dage i München for at blive undervist af vores oboist Sai's tidligere lærer, Stefan Schilli, der er solooboist i Bayrischer Rundfunk. At se så meget til hinanden og at være så meget sammen giver et specielt sammenhold. Alle der har dyrket intensiv kammermusik, også under pres ved at man lærer hinanden RIGTIGT godt at kende i sådan et forløb - på både godt og ondt. Og det er ingen hemmelighed at bølgerne engang imellem gik/går højt.

Hvorfor valgte I at deltage i konkurrencen?
 Udover at et øveforløb op til en sådan konkurrence er helt fantastisk for sammenspillet er P2 konkurrencen et fantastisk udstillingsvindue for de deltagende kammerensembler. Hele konkurrencen bliver sendt live i radioen, og hvis man lykkes med at placere sig i toppen giver det utroligt gode muligheder for efterfølgende at komme ud og spille koncerter. Det er en fantastisk mulighed 3 gange i løbet af 5 dage at få mulighed for at spille, live i prime time på en landsdækkende radiokanal. Da vi kom i finalen fik vi, både på konkurrencens hjemmeside men også på vores forskellige netplatforme - primært Facebook, rigtigt mange tilkendegivelser. Endda min fætter i Washington fulgte med og hørte finalen over nettet...

Hvordan var det – f.eks. sammenlignet med ansættelseskonkurrencer?
Det var noget hårdere... En orkesterkonkurrence forløber som oftest over en, måske to dage. Her var der tale om fem dage hvor vi skulle sætte os op til at spille, vente på resultater, spille igen, vente igen, og sideløbende holde prøver for hele tiden at være på forkant i det tilfælde vi nu gik videre i konkurrencen...

Hvor ofte har I spillet koncerter før?
Jeg tror den første runde i konkurrence var vores tredje offentlige optræden.  

Hvor mange engagementer har I fået bagefter?
Vi har i skrivende stund 10 koncerter fordelt jævnt indtil februar 2010 -  og flere er undervejs.

Ved siden af tredjeprisen på 25.000 kr. fik Kirin Winds desuden Sammenslutningen af danske musikforeningers specialpris, der består af en række koncerter. Repræsentanter for musikforeningerne overværede konkurrencen i salen. De, der fulgte med over radioen havde også mulighed for at maile deres bud på det ensemble, de helst ville engagere til en koncert i deres forening. Vinderen af denne afstemning blev altså Kirin Winds. Jeppe Rasmussen tror at mange af de kommende engagementer skyldes netop den pris.